Lodbjerg Fyr udstiller fyrfaldne fugle og fuglemalerier
Historien går tilbage til verdens første internationale ornitologiske kongres i Wien 1884

Fuglemaler Carl Christian Tofte viser her en række forskellige akvareller. Man kan som en del af udstillingen på Lodbjerg Fyr se akvarellerne hver dag kl. 0 7-21. Foto: Nationalpark Thy
LODBJERG:På Lodbjerg Fyr kan man nu hver dag kl. 07-21 se en udstilling med fyrfaldne fugle, og man kan desuden se fuglemaler og feltornitolog Carl Christian Toftes (født 1969) akvareller af de fyrfaldne fugle.
Historien om de fyrfaldne fugle går langt tilbage. 1884 holdt det østrig-ungarske dobbeltmonarki verdens første internationale ornitologiske kongres i Wien. Anledningen var den hurtigt voksende industrialisering, urbanisering og befolkningstilvækst i Europa, hvor man manglede en stabil fødevareproduktion. Her var noget af det mest udfordrende nemlig dyrelivet, som på kort tid kunne ødelægge hele høster.
Blandt de dyrearter, der var mest destruktive, stod trækfuglene i top. De blev kategoriseret som skadedyr, og de måtte derfor bekæmpes, mens de arter, som blev set som nyttedyr, skulle beskyttes. Her krævede den Internationale ornitologiske kongres, at man fik en bedre forståelse for fuglenes levevis, som førhen havde været begrænset -grundet den lille mængde data man havde.
I Danmark indgik Zoologisk Museum i København et samarbejde med Marineministeriet, som skulle de være ansvarlig for dataindsamlingen af trækfuglene.
En stor del af disse observationer skulle ske af fyrmestre, da nattrækkende fugle ofte blev dræbt ved kollisioner med fyrskibe og fyrtårne. Man instruerede derfor fyrmestrene rundt om i landet i, at man skulle opsamle fyrfaldne fugle. hvorefter fyrmestrene skulle notere faldenes dato og tidspunkt, nattens vejr og antal eksemplarer af samme art. Fyrmestrene skulle derefter indsende de forskellige notater og fugle til Zoologisk Museum, hvor man derefter forsøgte at bestemme fuglenes køn og alder. Derudover prøvede man at analysere maveindholdet på de forskellige arter for at se, hvor fuglene var kommet fra. Disse analyser og datasæt gav derfor mulighed for at lave mere systematiske undersøgelse af trækfuglenes ruter og hjemsted.
Grundet forventede udstillinger i fremtiden blev en del af disse fugle udstoppet og konserveret. Her blev en stor del af fuglene skindlagt af Zoologisk Museums’ konservatorer. Under en skindlægelses forekommer det, at man fjerner alt kød, som derefter erstattes af ikkenedbrydeligt materiale.
Under Anden Verdenskrig blev Danmark besat af Nazityskland, hvorefter fyrtårnene skulle drives efter besættelsesmagtens forskrifter, og indsamlingen af fugle gik derfor i stå. Efter krigens slutning i 1945 genoptog mange fyrmestre indberetningerne, selv om de ikke længere var forpligtede til opgaven. Den videnskabelige værdi faldt dog i takt med indførelsen af ringmærkning, og i 1970’erne stoppede muligheden for indsendelser helt.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.