Kommunalbestyrelsen

Næste kommunalbestyrelsesmøde bliver fysisk

Tirsdag 2. juni kl. 17 er der også adgang for tilhørere, i og med kommunalbestyrelsesmødet er flyttet til Sparekassen Thy Arena Mors i Nykøbing

Nu vender de fysiske kommunalbestyrelsesmøder tilbage på Mors, dog ikke som her i byrådssalen, men derimod i Sparekassen Thy Arena Mors tirsdag 2. juni, hvor der også er adgang for tilhørere. Arkivfoto: Peter Mørk
Nu vender de fysiske kommunalbestyrelsesmøder tilbage på Mors, dog ikke som her i byrådssalen, men derimod i Sparekassen Thy Arena Mors tirsdag 2. juni, hvor der også er adgang for tilhørere. Arkivfoto: Peter Mørk

Opdateret 02. juni 2020 kl. 11:55

MORS: Det næste møde i Morsø Kommunalbestyrelse tirsdag 2. juni bliver igen et fysisk møde - dog ikke i byrådssalen, men derimod i Sparekassen Thy Arena Mors i Nykøbing - i VIP-lokalet. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse. Mødet starter kl. 17, og der er adgang for tilhørere - med fokus på, at alle sundhedsmæssige retningslinjer overholdes, herunder især afstand og håndsprit.

Kommunalbestyrelsens møder i 31. marts og 28. april blev afviklet online på grund af coronakrisen.

På dagsordenen er der til forhandling og beslutning på det åbne møde - udover orienteringer - ni punkter (numrene refererer til nummereringen i kommunens system):

57 - Første budgetopfølgning 2020

58 - Likviditetslån

59 - I/S Mors-Thy Færgefart - 2019 regnskab

60 - I/S Mors-Thy Færgefart - budget 2021

61 - Solbjerg Vandværk - kommunegaranti

62 - Ansøgning om kommunegaranti til Sdr. Herreds Kraftvarmeværk

63 - Ekstraordinær asfaltpulje 2020

64 - Nykøbing Mors Andelsboligforening - opførelse af 10 familieboliger i Præstbroparken, Øster Jølby

65 - It-projekter, -strategier og økonomi 2020-2021

På det lukkede møde - som tilhørerne altså ikke kan overvære - er der fire punkter til forhandling og beslutning:

69 - Ny almen boligafdeling

70 - Byggemodning

71 - Salg af mindre arealer i Nykøbing

72 - Salg af et ubebygget areal i Ø. Hvidbjerg

Nærmere på: www.mors.dk

Opdateret 2. juni kl. 11.54:

Mødelokalet ændret fra Tømmergården til VIP-lokalet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden