Gå på banen sammen med landsholdet
DBU søger tre maskotter til landskamp i Aalborg
AALBORG: Når det danske fodboldlandshold går på banen til venskabskampen mod Georgien på NORDJYSKE Arena i Aalborg 5. juni, mangler Nicklas Bendtner, Christian Eriksen og kompagni nogle friske, unge mennesker at holde i hånden.
DBU’s landsholdsklub søger derfor tre maskotter mellem syv og 11 år, som får muligheden for en oplevelse ud over det sædvanlige.
De tre maskotter skal gå på banen med de to anførere og dommeren og stå med dem under nationalmelodierne.
Deltag i konkurrencen
Der ud over får maskotterne muligheden for at komme helt tæt på de danske spillere samt muligheden for at komme med bag kulisserne på stadion.
Som tak for hjælpen får hver af de tre maskotter desuden fire billetter til kampen og en Adidas landsholdsdragt.
For at komme med som maskot skal man deltage i lodtrækningen på www.landsholdsklubben.dk. De heldige vindere udtrækkes mandag 27. maj.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.