Redningsvæsen

Gård i flammer

Voldsom brand i Himmerland torsdag aften

Arkivfoto: Torben Hansen
Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:33

HIMMERLAND: En landejendom på Oplevvej mellem Hobro og Hadsund brød torsdag aften i brand.

Ilden bredte sig til tre længer, og da den ene længe blev brugt til oplagring af halm, udviklede ilden sig voldsomt.

- Branden er nu under kontrol, fortalte indsatsleder Caspar Weisberg fra beredskabet i Mariagerfjord Kommune torsdag ved 21-tiden.

Ilden i længen med halm er dog så kraftig, at tagspær skal fjernes, før branden kan slukkes.

Selve beboelseshuset skulle være sluppet uskadt, lød meldingen torsdag aften.

Brandfolk fra både Hobro og Arden deltog i slukningsarbejdet.

Familien på landejendommen var hjemme, da ilden opstod, men kom ikke noget til. Årsagen til branden, som blev opdaget ved 19-tiden, kendes endnu ikke.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden