Gårdejer var snydeheldig

En gårdejer i Tylstrup slap med skrækken, da en minigraver brød i brand

Foto: Henrik Bo <i>Pressefotograf Henrik Bo</i>

Foto: Henrik Bo Pressefotograf Henrik Bo

TYLSTRUP:Beredskabscenter Aalborg blev natten til søndag klokken 04.54 kaldt til en gårdbrand på Luneborgvej ved Tylstrup.

På gården var en minigraver kortsluttet og brudt i brand. Minigraveren bruger gårdejeren til at flytte rundt på kornet i en af gårdens længer.

Det var gårdejeren selv, der slog alarm, da han fra sit soveværelse på 1. sal i stuehuset kunne lugte røg, men ikke se nogen brand.

- Da vi ankom til gården, kunne vi heller ikke umiddelbart få øje på nogen brand, fortæller indsatsleder Bent Pedersen fra Beredskabscenter Aalborg.

Men branden var der godt nok, men begrænset til minigraveren, som var blevet stoppet af en bunke med korn.

- I længen stod ellers både traktor og mejetærsker, men ilden havde ikke spredt sig fra minigraveren. Det var svineheldigt, siger Bent Pedersen.

Brandmændenes job på gården var overstået på under en time.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.