Natur

Gåsegribbe var ikke enlige svaler

Bestanden af gåsegribbe er vokset markant

For få dage dage siden sås en enlig gåsegrib ved Mariager Fjord. Arkivfoto: Torben Hansen
For få dage dage siden sås en enlig gåsegrib ved Mariager Fjord. Arkivfoto: Torben Hansen

MARIAGER: Den store flok gåsegribbe, der sås sidste år i Nordjylland, var næppe en enlig svale. For få dage dage siden sås en enlig gåsegrib ved Mariager Fjord, og tidligere i år er der set en ung lammegrib ved Møn og Sydsjælland samt en ådselgrib på Sjælland.

Det fortæller ornitologen Henrik Haaning Nielsen til Dansk Ornitologisk Forenings nyhedsbrev.

Bestanden af gåsegribbe i Sydeuropa er i de senere år vokset markant. I Spanien er antallet således steget til skønsmæssigt måske flere end 17.500 ynglepar, Her var der i 1980’erne kun var et par tusinde gribbe. Derfor er det slet ikke umuligt, at gribbe fremover kan blive årlige gæster i den danske natur.

Spanien er Europas gribbeland nummer et, og unge gribbe fra Den Iberiske Halvø tager efter de senere årtiers fremgang i stigende grad på strejftog nordpå, mens de store ådselædende fugle spejder efter døde dyr i landskabet.

I maj i år er der således set en flok på 94 gåsegribbe i den sydvestlige del af Tyskland. Kort forinden var de mange gribbe observeret i Belgien. Det er så tæt på Danmark, at den store flok gribbe på en dag eller to med en god vind fra sydvest let kan nå op over den dansk-tyske grænse, påpeger Henrik Haaning Nielsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden