Bælum

Gæstevisit på ældrecenter

Beboerne på Haversdal har haft genvist fra Bælum Plejehjem

Dorthe Møllebjerg stod for harmonikamusikken til fællessangen. Privatfoto
Dorthe Møllebjerg stod for harmonikamusikken til fællessangen. Privatfoto

HAVERSLEV: Beboerne på Haversdal har netop haft gæstebesøg af beboerne, frivillige hjælpere og personale fra Bælum Plejehjem.

De kom for at deltage i den ugentlige musikformiddag, der byder på både harmonikamusik og fællessang.

Dagens gæster blev budt velkommen a f assisterende leder på Haversdal, Mette Kristiansen.

Herefter var der udveksling af idéer og erfaringer imellem de to frivillige foreninger på de to ældrecentre.

Efter fællessang og harmonikamusik var der rundvisning på Haversdal for gæsterne med efterfølgende fællesspisning i salen med både pålægskage, sodavand, øl og snaps.

Bælum plejehjem er nu vært ved det næste gæstevisit for de to venneforeninger, der arbejder på frivillig basis med diverse aktiviteter for plejehjemsbeboerne i Bælum og Haverslev.

Gå til relaterede emner

Forsiden