Per Drustrup Larsen er fra Ejersted ved Saltum, hvor den specielle vendsysselske ret er meget udbredt.

- Min mor, Edith Drustrup, serverede det for os, og jeg elsker det. De seneste 25 år har vi altid spist fulling i julen. Hos os er det typisk 2. juledag, men andre steder er det 1. juledag.

Det er Per Drustrup Larsen, der er i køkkenet, når der står fulling på menuen.

Per Drustrup Larsen, der også er lokalhistoriker, fortæller, at fulling er udbredt fra Nybæk ved Løkken i nord til Store Vildmose i øst og mod syd til Han Herred.

- Der er mange forskellige måder at lave retten på, fortæller Per Drustrup Larsen. Hvilken der er den rigtige, kan meget meget let bringe sindene i kog og skabe debat en hel aften.

- Min måde at servere retten på, har jeg fra mit barndomshjem. For mig er det ikke bare det, men den eneste rigtige.

Per Drustrup Larsen mener, at retten sagtens kan spises i hele den kolde årstid, selv om det er en juleret.

- Jeg har med fornøjelse også lavet den en varm sommerdag, men det var mest for sjov. Men den smagte stadig godt.

Den oprindelige idé med fulling var at anvende lokale råvarer, der var almindelige i enhver landhusholdning, nemlig saltet kød og ingredienser til bagning. Heraf laves rettens forskellige dele, nemlig fullingkagen, stegt, saltet svinekød og sirup. - Sammensætningen af noget neutralt smagende, der fylder (deraf navnet fulling), noget salt og noget sødt giver tilsammen en god smagsoplevelse, mener Per Drustrup Larsen.

Per Drustrup Larsen foretrækker saltet brystflæsk fremfor ribbensteg, som nogle også anvender.

- Det er det, jeg har lært. Flæsk havde alle i gamle dage i saltkarret.

Når fulling har fået navn efter noget, der fylder, skyldes det, at udtalen af ordet ”at fylde” på jysk også kan hedde fulde og på veldelbomål ”fu’l”.

Ingredienserne blandes til en dej, der også kan bruges til æbleskiver. Halvdelen bages på en pande med mørk kant, til den er næsten gennemstegt, og lægges ud på et låg eller andet af samme størrelse Herefter bages den anden halvdel på samme måde.

Når den sidste halvdel er næsten gennembagt, vendes den første oven på, så den samlede højde bliver tre-fire centimeter.

Når den tykke fullingkage er gennembagt, tages den af panden og skæres i strimler på ca. 2 centimeter tykkelse, hvorefter strimlerne bages så igen på panden på alle sider, til de er gyldne. Stykkerne kan holdes lune i ovnen, indtil tilbehøret er færdigt.

Fullingen faldt i god smag hos deltagerne i fællesspisningen i Samlingshuset. Desserten var også i mormor-ånd, nemlig gammeldags æblekage.

Per Drustrup Larsen havde sin svigersøn med, så menuen kan gå i arv til næste generation.

Sygeplejerske Mette Sloth havde meldt sig som frivillig hjælper.

- Der deltog 35 i fællesspisningen. Tidligere har Susanne Pedersen serveret en vildtret