Bryggeri

Gammelt bryghus bygger nyt for 30 millioner kroner

Så blev første spadestik taget til den bygning, der skal huse Thisted Bryghus’ nye brygværk

Borgmester Ulla Vestergaard tog de første spadestik til det 30 mio. kroner dyre nybyggeri, mens bestyrelsesformand Verner Jensen, Thisted Bryghus, ser til.Foto: Peter Mørk
Borgmester Ulla Vestergaard tog de første spadestik til det 30 mio. kroner dyre nybyggeri, mens bestyrelsesformand Verner Jensen, Thisted Bryghus, ser til.Foto: Peter Mørk

Opdateret kl. 10:39

THISTED: Til december forventer Thisted Bryghus at tage tage en helt ny bygning og et helt nyt brygværk i brug, og i formiddag blev det første spadestik taget til det, der skal sikre bryghuset en ny og fremtidssikret afløser for det nuværende brygværk, som gennem seks årtier har lavet masser af godt øl.

Thisteds borgmester Ulla Vestergaard og Verner Jensen, formand for bryghusets bestyrelse, tog de første spadestik til den 30 millioner kroner store udvidelse, der om 10 måneder efter planen skal hjælpe bryghuset ud af de nuværende trange produktionsfaciliteter og gøre det muligt at levere øl i de mængder, som markedet efterspørger.

Direktør Aage Svenningsen, Thisted Bryghus, kalder det første spadestik til nybyggeriet ”en milepæl” for Thisted Bryghus. Byggeriet bliver den hidtil største investering siden 1902, hvor det nuværende A/S Thisted Bryghus blev stiftet.

Nybygningen, der opføres på p-pladsen foran bryghusets nuværende, markante røde hovedbygning, som er et fint eksempel på datidens industribyggeri, vil tage sig ud, som nutidens industribyggeri udformes, men med respekt for så vel den gamle bygning og Thisted Bryghus beliggenhed i Thisted by.

Byggeplanerne har været undervejs i et par år, og opgaven med at realisere dem varetages af lokale virksomheder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden