Garage brændte
Heldigvis lå nærmeste brandstation kun 400-500 meter væk
Opdateret kl. 21:23
ALS: Fredag aften gik der ild i en garage tilhørende en villa i Als ved Hadsund. Ilden fik så godt fat, at garagen blev totalskadet.
- Men det nåede ikke at brede sig til andet end garagen, konstaterer indsatsleder Caspar Weisberg fra beredskabet i Hadsund.
Familien var hjemme, da branden udbrød, men det var, ifølge indsatslederen, genboen, der opdagede ilden over hækken og alarmerede beredskabet.
- Den nærmeste brandstation ligger ikke andet end 4-500 meter væk, så den første bil var hurtigt fremme, siger Caspar Weisberg.
Der var ikke nogen bil i garagen, som blev brugt til opbevaring, men alt inventar blev ligesom garagen totalskadet i branden, oplyser han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.