Gasjagten går ind i Vendsyssel

Den første prøveboring kan finde sted i Østvendsyssel i efteråret

Langt under den kolde sne udenfor Dybvad - eller et andet sted i Østvendsyssel - kan der ligge en ny reserve af fossilt brændsel. Henrik Nicolaisen, senior koordinator i Danmark for det franske Total Gas Shale Europe, og Peter Helmer Steen, adm. dire

Langt under den kolde sne udenfor Dybvad - eller et andet sted i Østvendsyssel - kan der ligge en ny reserve af fossilt brændsel. Henrik Nicolaisen, senior koordinator i Danmark for det franske Total Gas Shale Europe, og Peter Helmer Steen, adm. dire

Den første prøveboring efter naturgas i Vendsyssels undergrund kommer skal efter planen i gang til oktober. Konsortiet bag efterforskningen, det franske energiselskab Total Gas Shale Europe og den danske stats olie- og gasselskab, Nordsøfonden, har udpeget et område på 15 x 30 kilometer indenfor firkanten Tårs-Lendum-Lyngså-Agersted som særligt interessant. Et sted i området vil konsortiet i løbet af de kommende måneder udvælge den helt ideelle lokalitet for den første prøveboring, et areal på cirka én hektar, hvor der kan rejses et boretårn. Der skal træffes aftaler med lodsejeren selv, og en række myndigheder skal give den konkrete tilladelse. Det valgte område rækker ind over Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev kommuner, og der skal foretages vurdering af miljøpåvirkningen - en VVM-screening. Et langt større område skråt hen over Vendsyssel er dog stadig i betragtning til prøveboringer, sådan som det blev forklaret, da projektet blev lanceret i december. Energiministeriet har givet tilladelse til efterforskning frem til 2016, og torsdag holdt konsortiet møde med repræsentanter for de i alt fem kommuner i Vendsyssel, der kan blive berørt. Måske 20 procents chance Håbet er at finde gas, bundet i lag af stenarten alunskifer tre-fem kilometer under jorden. De kendte geologiske data viser, at der er gode muligheder. - Der er måske 20 procents chance, siger Totals senior koordinator i Danmark, Henrik Nicolaisen. Men det er et rent gæt, erkender han. - Vi må simpelthen bore ned for at finde ud af om der er gas, siger han. Hvis man finder gas i mængder, der er kommercielt interessante, vil konsortiet i gå i gang med en decideret udbygningsplan, og det vil blandt andet indebære en fuld VVM-undersøgelse (miljøvurdering), så projektet kan blive tilpasset omgivelserne. - Det vil ske i dialog med alle interessenterne, understreger Henrik Nicolaisen. Men så langt er projektet slet ikke. Området i Østvendsyssel er valgt til den første prøveboring, fordi geologien er bedre kortlagt end i resten af Vendsyssel, blandt andet gennem seismiske undersøgelser, men om der rent faktisk er gas i skiferlaget flere kilometer nede, og om det er muligt at udvinde det, kan kun vurderes med boreprøver. Budgettet for prøveborings-programmet er 200 millioner kroner. Som operatør har Total det praktiske ansvar og størst ejerandel, mens den danske stat gennem Nordsøfonden har en andel i 20 procent i projektet. 70 procent til staten Adm. direktør i Nordsøfonden, Peter Helmer Steen, peger på, at op mod 70 procent af overskuddet fra en egentlig produktion vil tilfalde statskassen i form af skatter og afgifter. Desuden er der udsigt til et betydeligt antal arbejdspladser, også lokalt. En egentlig produktion vil dog næppe kunne komme i gang før 2020. Hvis der altså er gas nok til det.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.