Vindenergi

Gaslugt gør folk tossede i hovedet

Skarp udmelding fra biogasmodstander på møde om kommuneplan

Annette Falk (t. h.) føler sig noget samspilsramt med mulig udsigt både til vindmøller, biogasanlæg og store, jordløse biogasbrug i sit nærområde. Foto: Jesper Poulsen
Annette Falk (t. h.) føler sig noget samspilsramt med mulig udsigt både til vindmøller, biogasanlæg og store, jordløse biogasbrug i sit nærområde. Foto: Jesper Poulsen

Opdateret kl. 08:24

HOBRO: - Mange tror, at biogas nu om dage er blevet lugtfri, men det passer ikke.

Birger Nielsen, Onsild, lød klar i mælet, da kommuneplaneforslagene om placering af biogasanlæg og vindmøller var til debat i Det Røde Pakhus i Hobro.

- Prøv at køre til Trigeområdet ved Aarhus, hvor jeg ofte kommer. Beboerne er grædefærdige, fordi det lugter kraftigt, og deres huse er usælgelige. Biogas gør folk helt tossede i hovedet, og så er der heller ikke økonomi i skidtet, sagde Birger Nielsen.

Gerne store vindmølleparker

70 mennesker var mødt op til et borgermøde, der det formede sig som en minimesse.

Her kunne deltagerne ved fire stande blive klædt på af eksperter fra Naturstyrelsens rejsehold, stille spørgsmål - og kommentere.

Johannes Bjerg fra Naturstyrelses biogas-rejsehold afviser ikke, at beboere i den århusianske forstad plages af biogaslugt.

Ny teknologi - mindre lugt

- Men det hører til undtagelserne. I nutidens anlæg indkapsler man lugten i anlægget, så hele processen foregår i et lukket rum, sagde han.

Debatterne om vindmøller formede sig mest af alt som spørgerunder, hvor specielt støjproblematikken var på dagsordenen.

Kommunen en har udpeget i alt seks steder nær Onsild, Fjelsted, Hvilsom, Buddum, Handest Hede og Volstrup som placeringsmulighed for vindmøller.

Hvis biogasanlæg kommer på tale i Mariagerfjord, kan området højst bære et enkelt anlæg.

I givet nord for Hobro, nær Sønder Onsild eller vest for Oue.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden