Gavner kriminelle

I slutningen af januar havde jeg fornøjelsen af at være vært ved det uformelle rådsmøde med EU's justits- og indenrigsministre i Bella Center. Mere end 50 ministre og et hav af embedsfolk var samlet for at drøfte en række emner af stor betydning for vores fælles sikkerhed i EU.

Jeg er meget tilfreds med resultaterne af mødet, hvor vi tog vigtige skridt i retning af at skærpe EU's indsats mod organiseret kriminalitet og terrorisme samt forbedre vores indsats over for det stigende asyl- og indvandrerpres. Desværre var mødet også endnu en påmindelse om, at retsforbeholdet er en alvorlig hæmsko for Danmark. Retsforbeholdet gavner ikke Danmark, men er reelt en håndsrækning til de kriminelle. Kriminalitetsbilledet har ændret sig markant i de 20 år, hvor forbeholdet har været en realitet. De kriminelle grupper er blevet mere mobile og arbejder i stigende grad på tværs af landegrænserne. Et politisamarbejde på tværs af grænserne er derfor meget afgørende for at kunne sætte ind overfor kriminaliteten, men vi kan ikke være med på lange stræk på grund af forbeholdet. Derfor har regeringen meldt helt klart ud, at vi ønsker et opgør med forbeholdet. Lad mig nævne et konkret eksempel som drøftes lige nu, men som Danmark ikke kan være med til. Det handler om en europæisk efterforskningskendelse, som vil betyde en væsentlig effektivisering i samarbejdet om efterforskning af kriminalitet i Europa. I dag gælder f.eks. ingen tidsfrister for, hvornår politiet i andre EU-lande skal besvare dansk politis ønsker om aflytning eller beslaglæggelse af bevismateriale i udlandet. Derfor kan det tage mange måneder - og nogle gange år - at få tilvejebragt oplysningerne. Efter det nye forslag skal myndigheder i EU inden for få uger besvare ønsker fra andre EU-lande. I en fremtidig sag svarende til den om bombemanden på Hotel Jørgensen i København kunne man forestille sig, at politiet med en efterforskningskendelse i hånden hurtigt og effektivt kunne tilvejebringe oplysninger fra andre EU-lande til hjælp for efterforskningen. Med forbeholdet risikerer vi, at en dansk anmodning ryger nederst i bunken. Retsforbeholdet er måske godt for de kriminelle, men det gavner ikke kriminalitetsbekæmpelsen, og det gavner ikke almindelige danskere. Som justitsminister ærgrer det mig. Jeg håber derfor, at vi i indeværende regeringsperiode kan få opbakning til at erstatte forbeholdet med en såkaldt tilvalgsordning, hvor vi i det enkelte tilfælde kan beslutte, om vi vil være med i EU-lovgivningen inden for dette område.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.