Gedeskæg på revyscenen

Igen i år knokler en flok revyamatører i Gedsted Musik- og Teaterforening på at få en revy klar til årets byfest.

Revyholdet i Gedsted i gang med prøverne forud for premieren på årets Gedeskægsrevy 17. juni. Privatfoto

Revyholdet i Gedsted i gang med prøverne forud for premieren på årets Gedeskægsrevy 17. juni. Privatfoto

GEDSTED:Som sædvanligt forekommer det i ugerne op til revyen i Gedsted som en umulighed, men alle involverede tror ikke desto mindre fuldt og fast på, at det også i år vil lykkes, så Gedeskægsrevyen kan gå over scenen på Gedsted skole tirsdag 17. og onsdag 18. juni.

Der vil med et glimt i øjet blive kommenteret på nogle af årets begivenheder i Gedsted og omegn - i denne sammenhæng defineret som hele kongeriget.

Der vil blandt meget andet komme svar på, hvad det er der foregår i og omkring Gedsted brugs, i fitnesscentret, anlægget og landsbyhaven.

De politiske forhold i kommunen og på landsplan kaster også et par numre af sig, og der bliver også plads til en lille sketch om årets melodigrandprix.

Teksterne leveres af Erik Kragelund, Erik Holst, Eli Holm, Niels Heebøll, Niels og Jane Bonnerup.

På scenen ses både gamle kendinge og nye navne: Jytte Andersen, Asta Bonnerup, Niels Bonnerup, Jane Bonnerup, Nina Christensen, Niels Heebøll, Rita Pedersen, Mette Thillemann, Steven Trend, Anita van der Wier og Jesper van der Wier.

Niels Heebøll har undervejs prøvet at holde sammen på løjerne og instruere.

Henning Højen og Tage Asp sørger for den musikalske ledsagelse.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.