Gedigen markedsunderholdning

"Linedanseren"

Måske har De set James Marshs film "Man on Wire" fra 2008 om den franske linedanser Philippe Petit, som sniger sig op i de to tvillingetårne i New York for illegealt at spænde en wire ud mellem dem og derpå lave sin livsfarlig linedans 400 m over jorden. Bortset fra det fælles udgangspunkt kan De godt glemme alt om denne film, for Gitte Kaths linedanser er en endimensional fore-teelse med balancekunster, gøgleri, tryllekunster og sabelslugeri, samt en del adræt ekvilibrisme. Det er ren underholdning, der for det meste bevæger sig på det elementære plan, så at alle kan være med - og "Oh Land" " og Claus Carlsens glimrende musik er fortræffeligt indslag, fulgt op af en lidt bovlam udgave af "When the Saints Go Marching in". Spændingen i opførelsen - hvis der er en sådan - ligger i selve opbygningen til den livsfarlige linedans mellem tvillingetårnene. Hele familien er samlet støttende om linedanseren: Hans mor, der spilles af Margit Szlavik, accepterer hans valg af erhverv og hans ambitiøse stræben, blot det ikke er for farligt; rollen som hans lillesøster, der i øvrigt også agerer som hans kæreste, er lagt i hænderne på den violoncelspillende og syngende Anne Eisensee, mens Connie Tronbjerg er den hjælpsomme moster. Moderen og mosteren optræder samtidig som de to fortællere, der også inddrager publikum i spillet, mens søsteren mere optræder som den stemningsbærende, dels gennem sin musiceren, dels gennem en række danseattituder, samtidig med at hun er hans medspiller i en række situationer. Tilsammen danner de et orkester med harmonika, klarinet, violoncel, stortromme og triangel - alle instrumenter håndteret til husbehov. Interessen samler sig imidlertid om linedanseren, der gennemføres af Anders Astrup Jensen. Det er til at begynde med idræt på gymnastiksalsniveau, men da han gennemfører spillets højdepunkt, den afsluttende linedans, kommer hans smidighed og kunnen for alvor frem. Det er en fornem sekvens. Det er ikke stort og forkromet teater, men gedigen markedsunderholdning, som man kan gå til uden de store forudsætninger og de mange forkundskaber. Den bæres ikke af stor og bevægende teaterkunst, men af en solid, gennem-?arbejdet udførelse. Gitte Kaths glidende og pointerende instruktion bærer således forestillingen nydeligt igennem. Forestillingen henvender sig til såvel børn som voksne, og det er nok både dens svaghed og dens styrke. Risikoen for, at forestillingen sætter sig mellem to stole, er snublende tæt på. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Gitte Kath: "Linedanseren" Instruktion og scenografi: Forfatteren Teatret Møllen og Teater Nordkraft i Nordkraft lørdag eftermiddag Forestillingen spiller til den 9. marts.