Gennem landet med ført hånd

Men nu er der måske håb forude. Jeg er på vej fra Aarhus mod København over Fyn. Køretøjet er den nye Audi Q7 e-tron, som er spækket med de nyeste sikkerhedssystemer, inklusiv en adaptiv fartpilot koblet sammen med en skilteaflæser, så bilens hastighed selv retter sig ind efter farttavlerne og bilens navigationskort.

Udstyret i Q7 er en del af den store Tour-sikkerhedspakke til 35.000 kr. - ud af en samlet pris på 1,8 mio. kr., der bl.a. også omfatter en aktiv vejbaneassistent, som gør bilen delvist selvkørende.

Holder selv afstand

Den adaptive fartpilot, der konstant holder en given afstand til forankørende, har længe været på banen. Den ekstra funktion, som aktiveres automatisk med fartpiloten, er enkel at betjene.

Hvis vi sætter den til 110 km/t, skruer den farten op til de 110 km/t, og hæver den til 130 km/t, når det er tilladt, og ned igen. Og hvis du kortvarigt er tvunget til at accelerere, falder den tilbage igen til maksimum hastigheden.

På lige vej virker systemet overraskende godt. Og det tilpasser farten op og ned fra 110 km/t til 130 km/t på strækninger, hvor det nogle gange kan være svært at gennemskue grænserne eller se skiltene i farten.

Du kan dog også få mere kontrol selv. Hvis du slår fartpiloten fra, vil skilteaflæseren, der viser de aktuelle farttavler i instrumenthuset, blinke, hvis du overskrider hastighedsgrænsen. Som ved de fleste adaptive fartpiloter skal du selv gribe ind, når f.eks. en stribe lastbiler skal overhales. Her reagerer den adaptive fartpilot langsomt, så det er en fordel selv at trykke speederen i bund og lade fartpiloten falde tilbage på den forud indstillede hastighed, når du er inde i køen igen.

Instruktionsbogen fra Audi påpeger, at det i sidste ende er førerens eget ansvar at køre sikkert, og du - som altid i trafikken - skal tænke fremad.

Da vi skifter vognbane ved en kø uden for Skanderborg, prøver bilen at accelerere op til 110 km/t for at bremse igen kort tid efter. Her vil den erfarne bilist slå systemet fra, da der også er kø i vores nye vejbane bare 200 meter fremme.

Læser trafikken på ny måde

Det giver et mindre chok, da vi overhaler en bred blokvogn på Storebæltsbroen, og den store Q7 pludselig bremser ned. Vognen rager nemlig en smule ind over midterstriben, så Audien tror, der er en forhindring. Her skal der trykkes let på speederen for at signalere til bilen, at "den er god nok, gamle dreng. Bare kør videre".

De nye systemer betyder, at du skal lære at læse trafikken på en ny måde, tænke taktisk og i bestemte situationer selv overtage tøjlerne. Det gælder også, hvis du passerer en farttavle, der står tæt ved motorvejen, for eksempel med 70 km/t, mens du suser forbi med 110 km/t. I værste fald kan bilen tro, at du skal ned i fart.

Mere sikkerhed

Her er dog en ekstra sikkerhedsline, da skilteaflæseren kombinerer oplysningerne med kortdata fra navigationsanlægget. Noget, som er godt i mørke eller tåget vejr.

Hvis du ligger i overhalingsbanen lige på kanten af, at farttavlerne skifter fra 130 til 110 km/t, kan du også risikere, at bilen gradvist sænker farten - så er det ikke sjovt, at have en hale af biler tæt bagved.

Her foretrækker vi selv at have foden på speederen, når bilen er i overhalingsbanen. Moralen er, at den adaptive fartpilot med skilteaflæseren nok giver vis komfort, men ikke fratager dig fra at være nærværende.

Det gælder især i by- og på landevej. Det er nemlig ikke altid, bilen fanger, at vi kører ind i en byzone og hastigheden skifter fra 80 km/t. til 50 km/t.

Inde i byen er der også udfordringer ved zoner med 40 km/t og ofte lavtstående skilte, dem fangede systemet kun hver anden gang. Audi skriver da også, at du ikke kan forvente at fange alle farttavler. Her er der også risiko for, at der kommer cyklister, biler og fodgængere på tværs.

I det hele taget skal du være varsom med adaptive systemer ved skarpe sving eller motorvejsfra- og tilkørsler, hvor bilen kan finde på enten bremse hårdt eller accelerere. Drop helt vejkryds, og vi er heller ikke trygge ved at bruge dem i rundkørsler.

Du skal som udgangspunkt selv holde øje, hvis du vil være helt sikker på at undgå en bøde. Hvis du opdager skilte og afskærmning for sent, kan du dog måske være heldig at få et vink af systemet, som bremser bilen.

Forudseende assistent

Her kan du måske få hjælp fra den forudseende effektivitets-assistent, der bruger kortdata fra aktuelle Google Maps, og som med en markeret speederpedal signaler, at vi skal løfte speederfoden, hvis der for eksempel er snoede landeveje eller forhindringer som vejkryds forude, som også vises med grafik.

Hvis ruten er lagt ind i navigationsanlægget, vil bilen endda selv sætte farten ned i svingene, alt efter vejens fremkommelighed, selv om farttavlerne angiver en højere hastighed. Erfaringer viser dog, at farten så ofte bliver lige lovlig lav.

Undervejs på den to gange 300 km lange tur måtte vi skifte vognbane mange gange på grund af lastbiler, der skulle overhales, og ofte slog systemet fra. Så på en tæt trafikeret hverdag, var den reelle effekt begrænset.

Fordelen er umiddelbart, at du kan slappe mere af og være sikker på at overholde fartgrænserne, hvis du kører lange stræk på tidspunkter med lidt trafik, for eksempel tidligt om morgenen eller om natten. Eller på lige landeveje, der løber mellem mange småbyer. Ulempen er, at systemet betyder, at du risikerer at skabe uro i det flow og dynamik, der normalt er i trafikken, og selv mister noget af fornemmelsen af at køre bil. Samtidig skal du altså i nogle situationer være mere årvågen for at forudse, hvordan systemet vil reagere.

De adaptive fartpiloter og tavleaflæsere er hver for sig et godt skridt mod større trafiksikkerhed.

Koblingen med den adaptive fartpilot er med den nuværende teknologi en mere begrænset feature, men som med tiden og mere avanceret teknologi har potentialet til at udvikle sig. Især i lyset af de kommende selvkørende biler, som mange af de nye teknologier hver især er skridt imod.