Gennembrud for norsk satsning

Krone Vinduer i Harken skal fra efteråret 2013 levere 485 vinduer til stort kontorbyggeri i Oslo

Hidtidig vækst giver beskæftigelse til 85 ansatte i Krone Vinduer. Nu har vinduesproducenten fået en stor ordre til kontorbyggeri i Oslo som første gevinst i en norsk satsning. Arkivfoto: Bente Poder

Hidtidig vækst giver beskæftigelse til 85 ansatte i Krone Vinduer. Nu har vinduesproducenten fået en stor ordre til kontorbyggeri i Oslo som første gevinst i en norsk satsning. Arkivfoto: Bente Poder

HARKEN:Krone Vinduer er i gang med at opruste i Norge og det har allerede givet en stor ordre, som ledelsen på vinduesfabrikken betragter som et gennembrud på markedet.

Med start fra september måned skal fabrikken i Harken levere 485 vinduer til første etape af et stort kontorbyggeri i Oslo.

- Vi er superglade for at have fået ordren. Vi håber også senere at få ordre på at levere vinduer til anden etape, siger projektdirektør Christian Olesen.

Byggeperioden på kontorbyggeriet vil strække sig over to år.

Kigger efter kontor

I første omgang har den norske satsning medført, at en salgsmedarbejder for Krone Vinduer i hver anden uge har tilbragt mandag til torsdag i den norske hovedstad. Her har den danske virksomhed planer om at etablere sig mere fast.

For i første omgang vil hovedindsatsen på det norske marked være rettet mod Oslo, hvor aktiviteten indenfor byggebranchen er særdeles høj.

- Men vi begynder også at sprede indsatsen lidt til andre dele af Norge. Vi har lidt i gang i forhold til en stor entreprenør i Stavanger, som også bor i Stavanger. Og er det sådan, at vi får kontakt med en arkitekt, som har noget i Trondheim, så vil vi også tage det, forklarer Christian Olesen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.