Italien

- Gerne endnu mere internationalt marked næste gang

Handelschef Dan Kobberup er tilfreds, men ser gerne flere lande repræsenteret næste år i uge 28

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Værsgo, et stykke italiensk skinke, serveret af Vasili Banica.

Der var masser af lækkerbiskner til lækkermunde og til de, der elsker pølser eller oste, der kildrer smagsløgnene på end lidt anderledes måde, end man er vant til.

Det var i sidste uge på det internationale marked på Kirkepladsen i Frederikshavn.
Det var handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK, der havde fået en aftale med det særlige koncept af stadeholdere fra forskellige steder i Europa.

Tilfreds handelschef

Handelschef Dan Kobberup er ovenud tilfreds med markedsbesøget. Han glæder sig over, at kommunen og politiet har spillet med, så det har været muligt til dels at afspærre området.

- Jeg har mærket stor tilfredshed alle steder, så jeg vil arbejde for, at det internationale marked kommer til Frederikshavn igen i uge 28 næste år. Erfaringerne fra i år viser, at der er plads nok, så vi håber på endnu flere boder fra flere lande næste år, udtaler Dan Kobberup og tilføjer:
- Jeg har aldrig set så mange mennesker i den ende af Danmarksgade

En livsstil at rejse

- Det er en livsstil at rejse rundt på denne måde, siger Stefan fra firmaet og ægteparret Schäfer og Zeithöfler, der ellers har forretning i Berlin.
Ved siden af var hr. Reder i fuld gang med at producere og sælge tyske julespecialiteter.
De steges i friture og giver associationer til vore egne æbleskiver.

Egen gård i Italien

I en anden stor bod måtte vi snakke italiensk-engelsk.
Ramona Banica forklarede, at firmaet har sin egen gård hjemme i Italien. Her er alle de dyr, der skal til for at producere, fåre-, gede- og komælkeoste, mens svinene leverer forskellige skinker og pølser.
Sammen med sin mand, Vasile, rejser hun rundt i Europa med markedet. En gang om måneden er de hjemme i Italien og hente nye forsyninger.
Dutch Cookieman var der faktisk flere af på markedet, og de hollandske toffee vafler faldt i manges smag.
Laplandsk uld i form af flotte varme trøjer og huer var der også på markedet - sammen med træblomster og gaveting lavet af metal, skruer og ledninger.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.