Gevinst for biler - ulempe for cyklister

Ombygning af sort plet i vejkryds skubber problemet over på de svage trafikanter, mener kritiker

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

KLARUP:Det kan godt være, at det bliver tryggere for bilisterne, men til gengæld bliver det mere utrygt for cyklisterne.

Sådan lyder meldingen fra Jørgen Krogh, Vejgaard, til Aalborg Kommunes planer om at trafiksikre et farligt vejkryds ved Klarupvej/Egensevej i den østlige udkant af Aalborg.

Det skal gøres ved at anlægge et ekstra spor i den nordlige side af Egensevej - fra Klarupvej til rundkørslen ved Tranholmvej.

Men, påpeger Jørgen Krogh, det betyder også, at cyklisterne nu skal krydse en kørebane mere for at komme over Egensevej. I dag er der 2+1 kørebaner, og med en ekstra - altså 2+2 kørebaner - bliver biltrafikken endnu mere dominerende.

Ganske vist er der lavet et helleanlæg på Egensevej, hvor cyklister kan vente i en lomme, men det er ikke tilstrækkeligt, mener Jørgen Krogh.

- Den bedste løsning ville være at bygge en tunnel under Egensevej, så cyklister og fodgængere kan komme sikkert under vejen, mener Jørgen Krogh, der kender til stedet fra sine ture med Vejgaard Cykel Motion.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.