Giga-hal messeklar
Fiskerimessen i kongrescentret har fået flere udstillere i nettet
Opdateret 24. maj 2022 kl. 11:43
AALBORG: Fiskerimessen i Aalborg vokser sig større og større. Når teltdugene slås op for messedeltagerne 7. oktober, så er det med flere kvadratmeter end nogensinde.
Hele 4100 kvadratmeter får deltagerne og udstillerne at boltre sig på, og Aalborg Kongres & Kulturcenter har fået mange interessante udstillere i nettet.
- Det er en af verdens mest betydende messer for udstyr og services til fiskeriet. Både danske og udenlandske udstillere står klar til at præsentere alt fra net, trawl, tov, motorer, elektronik, navigations- og kommunikationsudstyr, til opbevaringsudstyr, procesudstyr, redningsudstyr og meget mere, lyder det fra AKKC.
Til årets messe er der bestilt en ekstra stor hal fra hollandske Neptunus, for flere udstillere kræver mere plads.
- Det er fantastisk at se, hvordan det er muligt at rejse en pop-up messehal på ganske få dage, for at bruge den i tre dage og så er den væk igen. Det svarer til at bygge 34 enfamilieshuse med alle tekniske installationer på fem dage for så at pille dem ned igen tre dage senere, siger Ernst Trillingsgaard, direktør AKKC.
Årets messe bliver i år udvidet med 500 kvadratmeter for at imødekomme den stigende efterspørgsel, der er for at udstille.
DanFish-messen foregår i dagene fra 7.-9. oktober og i alt 15.000 besøgende fra hele verden ventes at kigge forbi Aalborg og udstillernes 325 stande.
Fakta
Udstillere fra 25 lande
15.000 besgøende
Protektor H.K.H Prins Joachim åbner messen
4100 kvadratmeter mobilhal
Plads til 325 udstillere - 267 i mobilhallen
16 arbejdere fra Danmark og Holland har brugt fem dage på at rejse hallen
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.