Gigantfund: Salamandere så store som biler
I udgravningen af et gammelt flodleje i Portugal er forskere stødt på kæmpe-salamandere
Helt ny art
Efter at have samlet og nærstuderet de ældgamle kranier og blandt andet skulder- og benknogler, kan forskerteamet nu konkludere, at de har fundet en helt ny art af metoposauruser, en uddød gruppe af kæmpepadder, der levede for 220 millioner år siden i perioden Trias.
De var 2 meter lange rovdyr med en kampvægt på helt op til 100 kilo, de boede i vand og levede og jagede i flokke.
- I dag er de fleste padder temmelig små og harmløse. Men tilbage i Trias har disse gigantiske rovdyr gjort søer og floder til meget skræmmende steder at være, fortæller palæontolog fra forskerteamet ph.d. Richard Butler fra University of Birmingham i en pressemeddelelse.
Forskerholdet mener, at massegraven opstod fordi de gigantiske firben var blevet så specialiserede til livet i bestemte søer og floder, at de alle sammen hurtigt bukkede under, da klimaet ændrede sig og søerne og floderne tørrede ud.