Giv din økonomi et eftersyn
Hver fjerde dansker lægger ikke budget, men der kan være penge at hente ved at gå din økonomi grundig igennem
PRIVATØKONOMI: Det kan være en lidt kedsommelig affære for de fleste at gennemgå betalingsservice, kontoudskrifter, lån og forsikringer mv. for at lægge et korrekt budget. Men det er et godt værktøj, hvis du gerne vil have overblik over din økonomi.
- Jeg synes faktisk, at det er overraskende, at der er så mange, der ikke lægger budget. Det er ikke svært, og fordelene er virkelig mange, hvis man gerne vil have et overblik over sin økonomi, siger Emil Sternberg, der er general manager ved Media Trust Online, som Monsar er en del af.
Spar sammen til en ferie
De fleste af os kan relativt nemt lave eget budget. Det handler om at se dine konti igennem og finde ud af, hvad du bruger på husleje, licens, TV, mad, internet osv. og så sammenholde det med dine indtægter.
- Tit finder man ud af, at man bruger nogle unødvendige penge på småtterier her og der, og kan man finde bare 500 kr. om måneden, så løber det op i 6.000 kr. på et år. De penge kan man spare op til en miniferie i for eksempel Barcelona eller Paris, siger Emil Sternberg.
- Det kan også være, at man finder ud af, at man betaler alt for meget til sit forsikringsselskab, så her kan også være mange penge at hente, forklarer han.
/BLM/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.