- Giv os AaB eller Randers
Hobro kunne godt bruge en lokal kamp i næste runde af DBU Pokalen
NYKØBING FALSTER: Årets store nordjyske fodboldsucces fortsatte onsdag aften, da Hobro IK sikkert kom videre i DBU Pokalen med en sejr på 2-0 ude mod Nykøbing FC.
Dermed er man med i bowlen, når der trækkes lod til næste runde, og her kunne træner Jonas Dal godt tænke sig et møde med en af lokalrivalerne.
- Når man er med i en turnering som denne, så er den helt store drøm selvfølgelig at komme i Parken. Først og fremmest vil vi helst have et hold, vi kan slå, men ellers vil vi jo med lokale briller gerne møde enten AaB, Randers og måske også FC Midtjylland. Det kunne være rigtigt sjove kampe, siger træneren.
Han glæder sig over, at holdet er i stand til at fungere, selvom han onsdag sparede flere stamspillere.
- Det der glæder mig mest er, at vi er i stand til at skifte på adskillige pladser og alligevel spiller holdet den type fodbold, vi gerne vil spille. Der er nogle erfarne spillere, der viser vejen, og så er de andre i stand til at følge trop. Og det synes jeg som træner er meget glædeligt, siger Jonas Dal.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.