Dronninglund

Glad udstilling med humor

Ny udstilling på Dronninglund Kunstcenter med flere af de gamle fra 60’erne

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Otte musikere og malere udstiller de kommende 10 uger på Dronninglund Kunstcenter. Her er det billeder af Troels Trier, der betragtes.Foto: Jørgen Ingvardsen

Der er melodi i farven, hedder den nye udstilling, der i søndags åbnede på Dronninglund Kunstcenter. Titlen passer perfekt til de deltagende kunstnere og deres værker, men den kunne lige så godt have heddet ’Glad udstilling med megen humor’. Humoren er nemlig et gennemgående træk hos de otte kunstnere, der alle har musikken og billedkunsten som fællesnævner.

- Vi er nogle mærkelige mennesker, der både spiller og maler, sagde Lars Trier, der er en af udstillerne, da han holdt åbningstalen.
- Vi er en løst sammensat gruppe. Fælles for os er, at de fleste af os har haft vores ungdom i 60’erne. Vi er musikere, og det gode ved musikere er, at vi tør kaste os ud i alting uden at have forudsætningerne for det. De fleste af os har ingen formel uddannelse. Vi er autodidakte. Som min broder Troels Trier siger, så kan han hverken synge eller spille, men alligevel har han levet af det i 50 år, sagde Lars Trier, hvorefter han gav et par numre på sin medbragte guitar.
Leif Sylvester er repræsenteret med en række farvestrålende malerier samt fine keramikskulpturer. Erik Clausen viser igen formfantasi og farveleg. Det samme gør Flemming Quist Møller, der bidrager med tegneserieagtig naivisme. Ole Fick viser mange sider af sit talent med billeder, der viser den skinbarlige virkelighed og fornemme satiriske tegninger, hvoraf mange har været vist i Svikmøllen. Thomas Agergaards abstrakte tegninger skildrer med humor og naivitet små huse, ansigter og dyr, mens Troels Triers malerier er fyldt med humor og sproglig leg.
Franz Beckerlee, den tidligere guitarist i legendariske Gasolin, viser en række værker med knuste og overmalede LP-plader, ligesom han også udstiller flere installationer, der er placeret rundt om i huset.
- Folk spørger tit, om de grammofonplader, jeg slår i stykker og overmaler, er plader, jeg hader. Det er det ikke. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det farverne, der betyder noget. Etiketterne på pladerne er forskellige, og det er udelukkende farverne, jeg går efter. Jeg kan godt lide at lave noget, der er satirisk og samfundskritisk. Det brænder jeg i virkeligheden for, og så arbejder jeg også på at få humoren ind i mine værker. Det synes jeg i øvrigt alle de udstillende kunstnere har forsøgt. Udstillingen er meget humoristisk, sagde Franz Beckerlee ved åbningen.
Om han har ret i det, kan man selv finde ud af ved at besøge Kunstcentret, hvor udstillingen kan opleves frem til 19. august.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.