Hadsund

Glade spejderminder

En klovn fra Cirkus Skunk fik adskillige smil frem under 100 års jubilæet hos de blå spejdere i Hadsund. Foto: Ejlif Rasmussen
En klovn fra Cirkus Skunk fik adskillige smil frem under 100 års jubilæet hos de blå spejdere i Hadsund. Foto: Ejlif Rasmussen Ejlif Rasmussen

HADSUND: Ann Kjær Madsen, Hadsund, fik genopfrisket en del af sine spejderminder, da hun lørdag eftermiddag deltog i Det Danske Spejderkorps åbne hus i Hadsund i anledning af det lokale korps 100 års jubilæum.

I hytten på det store areal, som spejderne råder over på Ringvejen nord for Hadsund by, lå fremlagt en lang række protokoller, dagbøger og billeder fra de forløbne år. Mange besøgende tilbragte megen tid her lang tid her.

Ann Kjær Madsen, der var spejder på stedet i slutningen af 60-erne og begyndelsen af 70-ern, og husker tilbage på perioden med glæde. Den gamle spejder var i selskab med sit barnebarn, som hun dog ikke er sikker på også skal være spejder.

Der står i øjeblikket kun håndbold i hovedet på hende, og det er vanskeligt at få tid til det hele.

Fritidstilbuddene til de unge mennesker i området er mange.

Adskillige klubber og organisationer bejler til børnene, således også spejderkorpset, der ved sit tre timer lange åbne hus viste lidt af, hvad spejderlivet går ud på.

Der blev tændt bål, skænket kaffe og skåret adskillige stykker nybagt kage, solgt øl og vand.

Til børnene vankede der slush ice.

En tilkaldt klovn fra Cirkus Skunk rørte adskillige gange lattermusklerne hos både børn og voksne.

De jubilerende spejdere kunne glæde sig over, at det holdt tørt i eftermiddagstimerne. Områdets høje træer værnede mod blæsten.

De blå spejdere i Hadsund er inddelt i mikroer, minier, juniorer og troppen, og man kan i fjordbyen med tilfredshed notere sig en pæn interesse for spejderbevægelsen.

På landsplan er cirka 25.000 børn og unge med Det Danske Spejderkorps.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden