Sport

Glæde og lettelse i Vendsyssel

Vendelboerne vandt frygtet premiere i Skive

Vendsyssel FF vandt søndag premieren i Bet25 Ligaen. Skive IK måtte se sig slået med 0-2 på eget græs. Foto: Claus Søndberg
Vendsyssel FF vandt søndag premieren i Bet25 Ligaen. Skive IK måtte se sig slået med 0-2 på eget græs. Foto: Claus Søndberg

Opdateret kl. 20:19

SKIVE: Vendsyssel FF tog søndag eftermiddag hul på den nye sæson i landets næstbedste fodboldrække, hvor Skive IK måtte se sig slået med 0-2 på eget græs. Det blev dermed til en resultatmæssig perfekt premiere for vendelboerne.

I kampens 11. minut tog gæsterne føringen, da Martin Bergvold og Simon Okosun kombinerede sig ind i feltet. Skive-forsvaret fik ganske vist opsnappet bolden, men Simon Okosun blokerede et forsøg på en clearing, og derefter hoppede bolden hen til Martin Bergvold, der resolut hamrede kuglen i kassen via undersiden af overliggeren.

Kampen blev først lukket dybt inde i overtiden, hvor Rune Frantsen fordoblede gæsternes føring, men Skive IK kom ikke frem til ret meget, og det var derfor også ganske fortjent, at gæsterne fra Vendsyssel FF snuppede sejren.

Glæde og lettelse

Resultaet sender Vendsyssel FF op på en øjeblikkelig andenplads i Bet25 Ligaen, og premieresejren skabte naturligvis glæde på trænerbænken.

- Min umiddelbare reaktion er stor glæde og lettelse. Vi fik igen en god start på en sæson, og jeg er meget stolt over holdets arbejdsindsats, siger cheftræner Ove Christensen, der kom til Egeris Idrætsanlæg med et nederlag i frisk erindring.

- Vi var indstillet på, at vi ikke skulle løbe ind i den kniv, som vi mødte hernede i den seneste kamp. Vi spillede på den samme bane for 14 dage siden, hvor Skive vandt 5-0 i en træningskamp, selvom vi stillede med et godt hold, forklarer Ove Christensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden