Glæde over byggeprojekt
Byrådet ser frem til, at der sker noget på Banegårdspladsen
BRØNDERSLEV: Flere udtrykte glæde over, at der sker noget på Banegårdspladsen i Brønderslev, da byrådet som ventet sendte et forslag for området ud i høring.
Forslaget omfatter de ejendomme, hvor der tidligere har været postbygning og retsbygning.
Her ønsker boligselskabet Domea og Svend Aage Christiansen A/S at få lov at bygge en dagligvarebutik samt cirka 100 etageboliger på Banegårdspladsen i op til syv etager.
- Vi er utroligt glade for, at vi langt om længe får en lokalplan sendt frem, sagde formand for teknik- og miljøudvalget, Karsten Frederiksen (K), der pegede på, at det skal ses i sammenhæng med en plan for hele Banegårdspladsen, som er under opsejling og er et helt midtbyprojekt.
- Vi vil meget gerne have et nyt projekt på Banegårdspladsen. Det var vi drømt om i mange år, og Handelsstanden brænder for det, sagde han.
Lars Bisgaard (S) bemærkerede, at projektet kan være med til at sætte skub i tilflytningen og udviklingen af byen.
Syv etager i overkanten
Arne M. Jensen (S) havde betænkeligheder med de syv etager og sagde, at man havde startet med at foreslå fem. Han peger på, at det ikke nødvendigvis er jo højere, jo bedre.
- Vi skal være opmærksomme på, at det er et monument, der vil stå i mange år også efter vores tid. De færreste vil overleve dem, sagde han.
Arne M. Jensen og Lene Hansen (S) tog begge forbehold for de syv etager, da sagen i sidste uge var på i økonomiudvalget.
Lasse Riisgaard (V) var også glad. Han var ikke bekymret for ønsket om, at der skal bygges i højden.
- Det bliver rigtigt godt for byen. Jeg er glad for, at vi tør tænkte stort og skabe noget stort. Jeg glæder mig til at høre fra borgerne, sagde han.
Det kommer de så til, når sagen har været i en otte ugers høring.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.