Fodbold

Glædeligt gensyn for Enevoldsen

Tirsdag aften ankom AaB til Holland. Onsdag venter Standard Liege i den første træningskamp

Thomas Enevoldsen er glad for at være tilbage i Holland. Foto: Michael Koch
Thomas Enevoldsen er glad for at være tilbage i Holland. Foto: Michael Koch

DOORWERTH: Tirsdag aften landede AaB i Amsterdam, og efter en bustur på godt 100 kilometer kunne spillerne træde ind på Hotel Golden Tulip i Doorwerth, hvor nordjyderne har base frem til lørdag.

Med på træningslejren er naturligvis tilbagevendte Thomas Enevoldsen, som i 2009 blev solgt fra AaB til FC Groningen i Holland.

- Hvis man ser på de fem år, som jeg har haft i udlandet, så er jeg klart gladest for tiden i Holland. Især de to første år var rigtig gode. Jeg blev fast mand fra første dag og spillede på et rigtig højt niveau hernede i en rigtig god liga, så det er dejligt at være tilbage, siger Thomas Enevoldsen.

Sjovt mod de bedste

Midtbanespilleren ser særligt frem til lørdagens kamp mod Ajax Amsterdam, men allerede onsdag skal nordjyderne teste kampformen mod de belgiske vicemestre fra Standard Liege.

Belgisk fodbold kender Thomas Enevoldsen også meget til. Inden sommerens skifte til AaB spillede han to år hos KV Mechelen i den bedste belgiske liga. I 2012 scorede han sågar direkte på frispark mod Standard Liege.

- Det er altid sjovt at møde de bedste hold. Det er jo altid dem, som man gerne vil slå, præcis som folk gerne vil slå os hjemme i Danmark, fordi vi blev mestre. Sådan er det også med Standard Liege. Det er ét af de bedste hold i Belgien, og det er sjovt at måle sig med dem, siger Thomas Enevoldsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden