God service var det helt centrale
"God service vinder altid" fortalte Uffe Holm til medlemmer af Forretnings- og Virksomhedsforeningen FREDERIK, som sammen med CoLearning-Moving People udarbejder et uddannelsesforløb tilpasset servicebranchen.
Der var fuldt hus i Det Musiske Hus. Her var der nemlig besøg af Uffe Holm, der skulle holde oplæg om den gode service. Og det var forrygende.
- Vi blev trukket igennem drive in i MacDonald, kom på besøg i Hennes og Mauritz og mange andre steder. Ja, lufthavnen fik også lige et visit med fokus på, at også her kan der optimeres når det gælder nærværende service med et glimt i øjet, lyder meldingen fra arrangørerne.
Flere publikummer i salen blev draget ind i foredraget og vi kan love for, at oplægget blev nærværende. Der er uden tvivl en cafe i vores område, hvor en ung nydelig pige, fremover vil servere kaffen med et ekstra personligt twist.
Forsvaret og de selvstændige i salen, bød også ind i forhold til vores vaner og Uffe Holm gav os input til, hvordan vi skal tænke ud af boksen. Mød dem du ikke kender med et smil og sig hej, det er slet ikke farligt.
Et "rugbrød" i supermarkedet kan sælge sig selv og blive til et mersalg, hvis det leveres med et smil og et halløjsa, hvad kan jeg ellers gøre for dig.
- Ja, vi er jo nordjyder, men mon ikke der er enkelte, der tager chancen og gør lidt ekstra fra i morgen, det håber jeg udtaler næstformand i Frederikshavn Teaterforening, Lilly Pedersen.
Arrangementet var arrangereret af Frederikshavn Teaterforening, Erhvervshus Nord, Turisthus Nord og FREDERIK - der stod sammen om at vise, at vi kan lidt mere end vi tror, når vi gør det sammen.
- De oplevelser vi har mellem mennesker er noget helt unikt - og det skal vi værne om. Her kan vi med nærvær og direkte kontakt være et vigtigt parameter i forhold til de elektroniske medier, de kan noget, men vi kan noget helt andet, vi kan vise, at vi er til stede lige nu og at vi vil vores gæster/kunder og hinanden, slutter Lilly Pedersen.
En forrygende aften blev afsluttet med at Uffe Holm stillede op til "familiefoto", på billedet ses, Rene Zeeberg, Turisthus Nord, Niels Christensen Erhvervsdirektør Erhvervshus Nord, Dan Kobberup FREDERIK, Uffe Holm, Lilly Pedersen Frederikshavn Teaterforening og Pernille Urth, Erhvervshus Nord.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.