Børnepasning

Gode ben i Vrensted

Sponsorløb gav 10.000 kroner til børnehuset Mariehønen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Privatfoto.

VRENSTED:Det årlige sponsor cykelløb til fordel for Børnehuset Mariehønen i Vrensted er blevet afholdt, og 26 ryttere stillede til start. Hver af rytterne havde fundet sponsorer, som var villige til at betale for deres flid på cyklen og dermed støtte Børnehuset.

- Feltet af ryttere spændte vidt. Fra de helt små på deres scooter, løbecykel og trehjulede cykler, henover de seje drenge på racercyklerne, til de ”voksne”.

- Ruten var på omkring 500 meter, og var gode ben ved såvel børn som voksne i Vrensted, hvor der efter en times cykling til sammen var kørt knap 250 kilometer!

Arrangørerne havde sørget for vandpost, bemandede poster for rytternes sikkerhed samt højt humør trods regnbyger. Brønderslev cykel og scooter forretning, Tolstrup, havde en lille udstilling af cykler samt tilbuddet om bl.a. luft til de tiltrængte (red. cykler).

Efter cykelløbet var der præmieoverrækkelse til den rytter som havde samlet flest sponsorer, cyklet flest penge ind samt til den rytter som havde cyklet flest runder. Præmierne var venligt sponsoreret af lokale virksomheder/forretninger. Takket væregode sponsorer lykkedes det børn og voksne at cykle kr. 10.723 ind til fordel for Børnehuset Mariehønen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.