Kunst

Gode besøgstal i 2012

To gange Krøyer giver et godt år for Skagens Museum

Lisette Vind Ebbesen er godt tilfreds med besøgstallene for 2012. Arkivfoto: Peter Broen
Lisette Vind Ebbesen er godt tilfreds med besøgstallene for 2012. Arkivfoto: Peter Broen Peter Broen

SKAGEN: Skagens Museum havde i 2012 132.421 besøgende, hvilket er det højeste besøgstal siden jubilæumsåret 2008 og en fremgang på 12 procent i forhold til 2011.

Det store trækplaster var uden sammenligning udstillingen ”Krøyer - i internationalt lys”, der blev besøgt af 104.000 mennesker i løbet af de fire sommermåneder i 2012.

Med knap 130 af P.S. Krøyers allerbedste værker, heraf mange hentet hjem fra udenlandske museer og private samlinger, var det den største og mest omfattende udstilling af Krøyers værker de sidste 60 år.

- Vi er vældig godt tilfredse med besøgstallene, og kan se at vores arrangementer også været velbesøgte, både de forskellige børnearrangementer, koncerter og foredrag, siger Skagens Museums direktør Lisette Vind Ebbesen.

Mere Krøyer på menuen

En anden Krøyer, der også kom til at sætte sit præg på året der gik, var Marie. Efterårets premiere på Bille Augusts film om Marie Krøyer har bestemt kunnet mærkes i Skagen i form af øget offentlig interesse for hendes person.

Skagens Museum benyttede lejligheden til at lave en specialophængning af Marie Krøyers værker, og udgav samtidig bogen ”Marie Krøyer - der skal mod til at have talent” skrevet af museets inspektør Mette Bøgh Jensen.

- Ligesom Bille August, synes vi jo også, at Marie Krøyer var en superspændende kvinde, og vi vil gerne gøre vores for at formidle historien om hende, især historien om hendes kunst, siger Lisette Vind Ebbesen.

Ophængningen ”Marie Krøyer - der skal mod til at have talent” kan ses på Skagens Museum frem til 01.09 2013

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden