Rebild

Gode karakterer til jobcenteret

Kommunen sætter fokus på at gøre de ting bedre, som et mindretal peger på fungerer knap så godt

Generelt er der en rigtig god tone, når borgerne møder medarbejderne i jobcentret, og folk føler sig godt behandlet. Arkivfoto
Generelt er der en rigtig god tone, når borgerne møder medarbejderne i jobcentret, og folk føler sig godt behandlet. Arkivfoto Grete Dahl

Opdateret kl. 18:03

REBILD: - Vi kan vælge at sætte fokus på dem, der ikke føler, de får den optimale behandling og service i kommunens jobcenter, eller vi kan vælge at sætte fokus på dem, der synes, de bliver dårligt behandlet, siger formand for arbejdsmarkedsudvalget i Rebild, Henrik Christensen (S).

Det er et spørgsmål, om glasset er halvt fyldt eller halvt tomt.

Fra 1. til 15. oktober sidste år har man spurgt 1300 borgere, der af forskellig årsag har været i kontakt med jobcentret.

Kun 20 pct. eller 254 har svaret, og af dem er langt de fleste godt tilfredse.

Mødt med respekt

Borgerne oplever at blive mødt med respekt, når de henvender sig på jobcentret, og at medarbejderne er interesseret i at finde løsninger for dem.

Generelt svarer deltagerne, at den skriftlige og telefoniske kontakt har været ok, og at breve er skrevet i en god og venlig tone.

De fleste har oplevet, at det var let at komme igennem pr. telefon til den rigtige medarbejder.

Omvendt oplever hver femte, at de ikke får den vejledning, de har brug for, og over 25 pct. mener ikke, samarbejdet med jobcentret forbedre deres muligheder for at få et job.

Knap en femtedel mener, at medarbejderne slet ikke får dem til at se nye muligheder for job eller uddannelse.

En femtedel mener ikke, de ansatte på jobcentret har den fornødne viden om arbejdsmarked og uddannelse.

Utilfredsheden er størst blandt kontanthjælpsmodtagerne, tilfredsheden størst blandt dagpengemodtagerne.

Arbejdsmarkedsudvalget har set på undersøgelsen, og synes generelt, den er fin.

- Det er faktisk ret flot, siger Henrik Christensen, der dog indrømmer, at der er plads til forbedringer, som man nu vil arbejde på.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden