Gør klar til at samle ind i Aars
Vil hjælpe Etiopien
AARS: For femtende år i træk går Aars Sogn søndag i gang med at samle ind mod nød i verden, denne gang Etiopien.
Det sker ved at ringe og banke på, hvor man nu kan komme til med de frivillige indsamlere.
- Sidste år kunne vi sende 53 indsamlere på gaden og samlede 28.283 kr. ind. I år håber vi at få ti ekstra indsamlere, så vi kan dække alle ruter i sognet. Så inviter venner og familie med til en festlig indsamlingsdag, opfordrer indsamlingsleder for sognet Betty Busk.