Gør sig bemærket
LEGATER: Ved vinterdimissionen er der uddelt legater til nyuddannede bygningskonstruktører fra University College Nordjylland i Aalborg - henholdsvis Bjerg Arkitekturs rejselegat og Scandi Bygs Motivationslegat - til to dimittender, som har gjort sig særligt bemærket. Bjerg Arkitekturs rejselegat på 2500 kr. - årets Don Quixote - blev givet til Ira Valentinova Ivanova fra Rumænien. Ira dimitterede fra bygningskonstruktøruddannelsens internationale linje - Architectural Technology and Construction Management - og blev tildelt legatet, fordi hun "har vist usædvanlige evner i alle designets aspekter og altid har søgt at udvide sine egne grænser, samtidig med at hun har udfordret normen". Ira har været i praktik hos Clive Sall Architecture Limited (Csa) i London. Her har hun især arbejdet med at implementere BIM(Bygnings Informations Modellering) teknologi, som bl.a. omfatter digitalisering af design og konstruktion i byggeriet. Firmaet har også kunnet se hendes kvaliteter og efterfølgende ansat hende. Scandi Bygs Motivationslegat på 7500 kr. blev givet til Lene Jørgensen. Lene har i sit afsluttende bachelorprojekt omhandlende ældreboliger i Vester Hassing "udvist en fin forståelse af de processer, som er nødvendig i de enkelte faser i et byggeprojekt samtidig med at holde på sit koncept og fokusområder". Lene er matematisk student fra Randers Amtsgymnasium og efterfølgende uddannet som teknisk designer fra Randers Tekniske Skole. Lene har som teknisk designer arbejdet hos KPF-Arkitekter, hvorfra interessen for bygningskonstruktøruddannelsen stammer. Lene har taget sit praktikophold hos AndersenRosendal arkitekt i Aalborg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.