Golf i børnehøjde Volstrup Golfklub inviterer til juniorgolf for alle
VOLSTRUP: Volstrup Golfklub er atter blandt deltagerne, når der søndag 14. april holdes Golfens Dag med golf på golfbaner i det meste af Danmark.
I år sætter arrangementet fokus på en af de meget specielle ting ved sporten – nemlig det særlige handicapsystem, der gør, at alle kan spille mod alle uanset køn, alder og evnen til at svinge køller og jern.
På Volstrup har man valgt at holde arrangementet i børnehøjde, så dagen kommer til at foregå med fokus på børne- og juniorgolf.
- Volstrup Golfklub har en af Nordjyllands største juniorafdelinger. Både takket være en stor indsats af vores juniorudvalg, men også på grund af de faciliteter vi tilbyder med indendørscenter til at træne i hele vinteren, og en meget udfordrende 9-huls bane, som juniorerne kan boltre sig på. indtil de bliver gamle eller gode nok til at blive lukket ud på vores 18-hullers bane, siger formand for Volstrup Golfklub Hans Mikkelsen.
Golfens Dag på Volstrup bliver selvfølgelig ikke udelukkende for de helt unge. Der vil være aktiviteter for alle aldre – så klubben og centret opfordrer så mange som muligt til at kigge forbi på dagen mellem kl 10 og 14.
- Der vil både være instruktion på træningsbanen og mulighed for at spille på pay and play banen. Vi har små konkurrencer undervejs med præmier, vi tænder op i grillen, og der er gratis pølser og sodavand fra kl. 12,” frister baneejer og daglig leder af Volstrup Golf Center Jeppe Ugilt Hansen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.