Aalborg

GomSpace starter produktion: Ansætter 50 nye medarbejdere

Satellitproducenten GomSpace er nu klar til den egentligt industrielle serieproduktion af nanosatellitter. Derfor har virksomheden brug for op til 50 nye produktionsmedarbejdere

GomSpace søger 50 nye medarbejdere, der skal arbejde i produktionen. Det skyldes, at virksomheden nu er klar til en egentlig industriel serieproduktion af nanosatellitter.   Arkivfoto
GomSpace søger 50 nye medarbejdere, der skal arbejde i produktionen. Det skyldes, at virksomheden nu er klar til en egentlig industriel serieproduktion af nanosatellitter. Arkivfoto Foto: Andreas Falck

Opdateret kl. 22:08

AALBORG: GomSpace vokser fortsat med raketfart. Det gør nu planen om at gå fra en prototypebaseret produktion til en industriel serieproduktion mulig, og det er første gang, at en sådan produktion sættes i gang på verdensplan. For at løfte den opgave har GomSpace brug for op mod 50 nye medarbejdere i produktionen i én ansættelsesrunde.

Derfor har virksomheden afsat de næste måneder til en rekrutteringsproces, hvoraf langt de fleste skal ansættes i GomSpace Manufacturing, hvor der er i dag er 40 ansatte indenfor produktion, indkøb og planlægning.

Derfor vil virksomheden nu finkæmme markedet for nye produktions- og montageteknikere med erfaringen fra elektronikproduktion, montage og test af satellitter, finmekanisk montage, udvikling af testudstyr og indkøb. Derudover søger virksomheden en række produktionsplanlæggere og medarbejdere med erfaring fra vedligehold af systemer til industriel produktion.

- De nye medarbejdere kommer til at arbejde i en klassisk industriel produktion, hvor de skal være med til at øge vores produktionskapacitet. De bliver en meget vigtig del af virksomheden, og alle kommer til at arbejde tæt sammen med vores manufacturing- og r&d-afdeling. Vi mener derfor selv, at de mange åbne stillinger hører til blandt landet mest interessante produktionsjobs, og derfor håber vi også, at vi vil være i stand til at finde de bedste folk på markedet, lyder fra Niels Buus, der er administrerende direktør i GomSpace, i en pressemeddelelse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden