Sport

Gotfredsen: Det var pinligt

Hobro IK fik et point med fra Fredericia, men forsvarsspilleren var langt fra tilfreds

Foto Michael BygballeHIK Frederica
Foto Michael BygballeHIK Frederica Michael Bygballe

Opdateret kl. 16:21

FREDERICIA: Hobro IK kunne søndag prise sig lykkelige for at få et enkelt point med hjem fra udekampen i Fredericia. Himmerlændingene spillede nemlig ikke nogen god kamp, og Hobro-forsvarer Nicholas Gotfredsen var derfor også skuffet over udeholdets indsats.

- Jeg synes, at det var pinligt. Fredericia er bedre på nærmest alle parametre i dag, og vi er lykkelige for at komme herfra med et point.

- Vi havde en klar plan om, at vi skulle mose dem og sidde fysisk på dem, men de spiller rigtig flot. Nu har jeg været her før, så jeg vidste jo godt, at de ville gøre det. Men de var gode, og vi får slet ikke sat vores spil. Så vi er glade for et point her, siger Nicholas Gotfredsen efter kampen.

Nicholas Gotfredsen skiftede til Hobro i sommerpausen, og han kom netop fra FC Fredericia. Han var derfor ekstra skuffet over resultatet.

- Jeg har lige råbt lidt højt inde i omklædningsrummet og fik bare at vide, at jeg skulle falde lidt ned. Det kan godt være, at jeg er mere irriteret end nogle af de andre måske er. Men jeg synes ikke, at det var i orden, det vi leverede i dag, så jeg er skuffet over mig selv og holdet.

Med det uafgjorte resultat står Hobro IK noteret for 11 point efter syv kampe.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden