Graffiti anmeldt som hærværk
Hadsund Museum har ingen penge til at få fjernet uønskede vægmalerier
En stor bille med strittende ben og en række geometriske figurer er malet på en gavl på Hadsund Egnsmuseum på Rosendals Alle i Hadsund. - Det var en nabo, der gjorde os opmærksomme på maleriet, men selv om man har gjort sig umage og dækket af med gaffatape, så er det ikke noget, vi har bedt om, og det er anmeldt til politiet som hærværk, siger museumsinspektør Lise Andersen. - Jeg bliver så ked af det, hver gang, der sker sådan noget, for vi har et meget snert budget og det koster rigtig mange penge at få sådan noget af igen, tilføjer hun. Hun undrer sig over, at nogen gør sådan noget og spørger, hvem der kan have glæde af det. I første omgang vil museets egne folk forsøge af få malingen af. - Vi har simpelt hen ikke råd til andet, tilføjer museumsinspektøren. Lykkes det politiet at finde frem til gerningsmand eller - mænd vanker der en bøde og et erstatningskrav fra museet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.