Gram i lauget
Fremtrædende Rebild-gæster optaget i Aalborgs traditionsrige laug
AALBORG: Traditionen tro er Rebildfestens hovedpersoner blevet optaget i Christian Den Fjerdes Laug i Aalborg. Det skete torsdag formiddag, inden turen gik til Rebild Bakker.
Den danske hovedtaler, DR-journalist og korrespondent Steffen Gram, den amerikanske hovedtaler, økonomiprofessor Dale T. Mortensen og den nye præsident for Rebildselskabet, Jesper Jespersen, blev sammen med en snes andre deltagere i Rebildfesten optaget i lauget ved optagelsesceremonien i Duus Vinkjælder. Som alle andre medlemmer af lauget fik de udleveret en nøgle til vinkælderens bagdør og nød derefter lavs-platten, røde pølser.