Grapefrugt beskytter mod fedme
Undersøgelse viser, at presset grapefrugt sammen med fedtrig kost giver vægttab
DANMARK: Grapefrugtjuice var engang en populær slankedrik i Hollywood uden at der egentlig var dokumentation, men nu mener forskere at have påvist, at den sure frugt kan beskytte mod overvægt.
I hvert fald viser presset grapefrugt sig i en ny undersøgelse fra University of California, Berkeley, at kunne påvirke adskillige vigtige årsager til overvægt og fedme.
Den ny undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet PLoS ONE, konstaterede faktisk direkte, at mus fodret med en fedtrig kost tog 18 procent mindre på i vægt, hvis de også fik klar grapefrugtjuice sammenlignet med en kontrolgruppe af mus, der drak vand.
Undersøgelsens forfattere opdelte tilfældigt mus i seks grupper, herunder en kontrolgruppe, der kun drak vand. Musene på grapefrugtjuice fik blandinger fortyndet med vand i forskellige koncentrationer, og sødet lidt med saccharin for at modvirke grapefrugts bitterhed. Forskerne tilføjede også glukose og kunstige sødestoffer til kontrolgruppens vand, så det ville matche kalorieindholdet og saccharin i grapefrugtjuicen.
Ved afslutningen af undersøgelsen havde de mus, der spiste den fedtrige kost og drak fortyndet grapefrugtjuice, ikke kun taget mindre på i vægt end kontrolmusene, de havde også en 13 til 17 procent nedgang i blodsukkerniveauet og en tredoblet fald i insulinniveauet, hvilket viser en større følsomhed over for insulin. Ved type 2-diabetes producerer bugspytkirtlen ekstra insulin for at kompensere for øget resistens over for hormonet.
Andreas Stahl og Joseph Napoli står bag den nye undersøgelse, der er finansieret af California Grapefruit Growers Cooperative, men forskerne understreger, at finansieringen ingen kontrol eller indflydelse har haft på studiedesign eller forskningsresultater og at de begge er gået ind i denne forskning med en vis skepsis.
Påvirkede ikke fedtfattig kost
Undersøgelsen fandt ikke så stor en effekt på mus, der spiste en fedtfattig kost og drak grapefrugtjuice – de fik et dobbelt fald i insulinniveauet, men der var ingen signifikant ændring af vægten eller andre stofskifte variabler.
Grapefrugt påvirker flere og flere lægemidler
- Virkningerne var mere subtile for den fedtfattige gruppe. Mus er utroligt sunde dyr med naturligt lave niveauer af dårligt kolesterol. Så hvis de spiser en sund, fedtfattig kost, vil det kræve mere for at opnå en betydelig effekt på deres helbred, forklarer Stahl.
10 enkle tricks mod overspisning
Forskerne mener, at de kan udelukke de typiske forklaringer på vægttab i deres undersøgelse. Det skyldtes ikke mængden af mad, musene spiste, da musene i de forskellige grupper fik lige mange kalorier Aktivitetsniveauet og kropstemperaturer var sammenlignelige, og forfatterne kontrollerede selv muselorten for at kontrollere om de havde problemer med optagelse af næringsstoffer.
7 tips til at slippe af med det farlige mavefedt
- Dybest set kunne vi ikke finde en rygende pistol, der kunne forklare, hvorfor eller hvordan grapefrugtjuice påvirker vægten, siger Stahl.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.