Gratis energitjek af huset
Alle boligejere i Hjørring Kommune tilbydes frem til 2017 et gratis energitjek af boligen
HJØRRING: Hjørring Kommune har sammen med HusetsEnergi indgået et samarbejde, om at forbedre energiforbruget i private boliger. Det betyder at alle husejere i kommunen nu kan gå på hjemmesiden husetsenergi.dk og benytte sig af den gratis energiberegner. Derudover er der mulighed for yderligere at få et personligt energitjek og en dybdegående energi- og økonomirapport.
Ofte penge at spare
Et energitjek betyder ofte, at der penge at spare ved at energirenovere boligen samtidig med at det er godt for indeklimaet og miljøet, når energiforbruget falder.
HusetsEnergi vil være tilgængelige for borgerne under hele processen og give uvildig råd og sparring, lover chef for HusetsEnergi Casper Sønnichsen.
Mere at lave for håndværkerne
- Jeg tror det vil være en øjenåbner for mange, at det bliver billigere at bo i huset, og det kan blive lettere at sælge. Desuden giver projektet flere lokale arbejdspladser for håndværkere, siger Ole Ørnbøl (S), der er udvalgsformand for teknik- og miljø i Hjørring Kommune.
Man kan få tjekket huset efter først-til-mølle-princippet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.