Fodbold

Gratis entré til landskamp i Aalborg

Nicolaj Thomsen og resten af det danske U21-landshold møder Rusland i en topkamp med stor betydning

Nicolai Thomsen (nummer 8) er med på U21-landsholdet, der møder Rusland i Aalborg. Arkivfoto: Henrik Louis
Nicolai Thomsen (nummer 8) er med på U21-landsholdet, der møder Rusland i Aalborg. Arkivfoto: Henrik Louis

AALBORG: Onsdag aften klokken 18.00 er der gratis entré på NORDJYSKE Arena i Aalborg, når det danske U21-landshold møder Ruslands ditto i en kvalifikationskamp til EM 2015.

Landstræner Jess Thorup har udtaget AaB’s Nicolaj Thomsen til truppen, hvor der også er blevet plads til Lucas Andersen fra Ajax. Kantspilleren har som bekendt en fortid i AaB.

Med en sejr kan det danske U21-landshold sikre sig førstepladsen i kvalifikationsgruppen, der giver adgang til to afgørende playoff-kampe, hvor EM-billetten er på spil.

Rusland kæmper også for at sikre sig førstepladsen, men Danmark har inden kampen et spinkelt forspring på et enkelt point.

Det er kun puljevinderne og de fire bedste toere fra de ti puljer, der kvalificerer sig til playoff-kampene.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden