Økonomisk kriminalitet

Gratis-spiser tog en vogn

Den kendte 69-årige gratisspiser fra Hirtshals har kastet sig over et nyt ”forretningsområde”

69-årig bedrager tog en vogn fra Aalborg til Hirtshals uden at betale. Arkivfoto
69-årig bedrager tog en vogn fra Aalborg til Hirtshals uden at betale. Arkivfoto

HIRTSHALS: Den 69-årige mand fra Hirtshals, der så sent som søndag aften igen blev sigtet for at spise uden at betale på en restaurant i Hirtshals, føjede mandag aften et nyt forretningsområde til sit synderegister.

Nordjyllands Politi fik ved 23-tiden et opkald fra en taxa-chauffør, der holdt i Hirtshals med en kunde, som ikke ville betale regningen på 1400 kroner.

Tur til Aalborg

Da patruljen nåede frem, viste det sig, at det var den 69- årige, der havde været en tur i Aalborg.

Han blev igen sigtet for bedrageri. Manden har en lang stribe sager bag sig, hvor han typisk spiser og drikker på restauranter i Nordjylland, men afviser at betale regningen.

Den 69-årige fik sine seneste bedrageridom i august sidste år, men det holder ham altså ikke tilbage, og nu omfatter listen af nye sigtelser også en taxa-tur.

Historien melder ikke noget om, hvor den 69-årige spiste i Aalborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden