Aalborg

Her finder du gratis Wifi under landsstævnet

Der skulle ikke blive problemer med mobildækningen under DGIs landsstævne i Aalborg

Arkivfoto: Michael Koch
Arkivfoto: Michael Koch Michael Koch

Opdateret 23. juni 2017 kl. 08:46

AALBORG: Når 25.000 deltagere og 60.000 publikummer samles til DGI Landsstævne, så vil luften ikke blot være fuld af kampråb og klapsalver, også en regn af downloads til og fra de tusindvis af medbragte mobiltelefoner, vil kunne mærkes på mobildækningen i Aalborg.

Telenor øger derfor kapaciteten i mobilnetværket med ekstra mobilmaster, og sikrer i samarbejde med Aalborg Kommune gratis WiFi til alle gæsterne under landsstævnet, oplyser Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

- Kravene til at være på nettet, og til at kunne dele oplevelser med hinanden via sociale medier er høje, og vi er derfor glade for at kunne tilbyde gratis WiFi til DGI Landsstævne 2017. Vi oplever en stadig stigning i mængden af indhold, som publikum selv skaber på de sociale medier, og med dette tiltag kan vi understøtte dette, siger eventchef Søren Thorst.

Det gratis WiFi skal ikke blot sikre, at deltagerne kan uploade billeder til Instragram eller dele videoer på Snapchat men også være med til at sikre adgangen til DGI Landsstævne 2017 app’en, som giver gæsterne informationer om program, kort og billetter, så både deltagere og besøgende kan finde rundt i det store arrangementsområde.

Der etableres gratis WiFi-lokationer på følgende steder: Honnørkajen, Gl. Torv, Nytorv, Toldbod Plads, Camp Stigsborg og Kildeparken.

Derudover har Telenor forstærket kapaciteten i mobilnetværket ved at køre to 2 ekstra mobilmaster ind i Vestre Fjordpark og på Slotspladsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden