Rakkeby

Graver: - Chokerende

Gravsten væltet på kirkegården ved Rakkeby Kirke

En halv snes gravsten er blevet væltet på kirkegården i Rakkeby.Foto: Peter Broen
En halv snes gravsten er blevet væltet på kirkegården i Rakkeby.Foto: Peter Broen

Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:48

RAKKEBY: Det var en nedslående oplevelse for graver Lotte Schütz at møde på arbejde mandag morgen - her kunne hun konstatere, at nogle havde begået hærværk på kirkegården ved Rakkeby Kirke syd for Hjørring.

- Det var virkelig chokerende. Man har godt nok læst om det i avisen, at det er sket andre steder, men jeg troede ikke, at det skulle ske hos os, lyder det fra graveren.

Hun gik straks en runde på kirkegården for at se, hvor omfangsrigt hærværket var: På tre forskellige gravsteder har en halv snes gravsten enten fået revet fronten af, eller også er de blevet væltet.

De ni af dem kan umiddelbart sættes på plads igen, mens en marmorplade enten skal repareres eller udskiftes, da den er flækket.

- Vi har snakket om, hvem der dog kunne finde på at gøre sådan noget, fortæller graveren - dog uden at finde svar.

Hærværker er meldt til politiet, og det er sket i tidsrummet efter gudstjenesten søndag formiddag og så frem til mandag morgen klokken otte.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden