Greenland Express stopper - for nu

Selskabet har brug for time-out for at lave mere rentabel og stabil operation, vurderer stifter, som nu selv vil lease et fly

Foto: Aalborg Lufthavn

Foto: Aalborg Lufthavn

NORDJYLLAND:Det er slut med at flyve til Grønland med Greenland Express. I hvert fald lige nu.

Det dansk-grønlandske selskab har stoppet alle flyvninger mellem Danmark, Island og Grønland, skriver check-in.dk.

Selskabets stifter Gert Brask understreger dog, at der er tale om en midlertidig situation, fordi selskabet har brug for tid til at lave en mere rentabel og stabil operation. Han afviser samtidig, at Greenland Express’ penge kasse er tom.

- Vi er ved at ændre det hele. Vi har haft store ekstraomkostninger ved at være tvunget til at lave et stop på Island, som kun har vist sig at være et fordyrende led. På grund af begrænsningerne i vores bookingsystem har vi heller ikke slået ordentligt igennem på den front, da udbyderen af systemet allerede havde en kunde, der beflyver Island og Grønland, siger Gert Brask til check-in.dk.

Det har hidtil været det hollandske selskab Denim Air, der har fløjet for Greenland Express. I fremtiden er planen, at det dansk-grønlandske selskab selv leaser et fly og får et selskab med den fornødne driftstilladelse til at operere det.

Greenland Express har fløjet fra Aalborg til Grønland siden juni.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.