Grill antændte barnevogn

Forberedelse af pulled pork sluttede dramatisk

En rist fra en brandvarm grill antændte en barnevogn. Arkivfoto

En rist fra en brandvarm grill antændte en barnevogn. Arkivfoto

VESTBJERG:Menuen skulle stå på pulled pork, og derfor havde en beboer i Vestbjerg natten til søndag grillet kødet.

Men da retten var færdig søndag morgen, tog manden i følge politiets døgnrapport den brandvarme rist af grillen og lagde den på en barnevogn.

Den brød selvfølgelig hurtig i brand, og garagen, hvor barnevognen var placeret, blev lettere sodskadet, inden ilden blev slukket, oplyser vagtchef Henrik Beck, Nordjyllands Politi.

Siden har manden henvendt sig til politiet og forklaret, at det ikke var risten, han lagde på barnevognen.

Det var derimod nogle viskestykker, som han havde brugt til at tage risten af med. Efterfølgende hængte han viskestykkerne på barnevognen, men de antændte, da de havde polercreme på sig efter at have været brugt til at polere bil med, oplyser vagtchefen.

Manden er ikke sigtet for at overtræde brandbekendtgørelsen, oplyser Nordjyllands Politi.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.