GrønGas sætter halmleverandører fri
VRÅ: Den ekstraordinære tørkesituation i Nordjylland får nu ledelsen af nordjyllands største biogasanlæg, GrønGas i Vrå til at løse anlæggets leverandører af halm fra deres kontrakter. I stedet bliver der i år satset på alternative energikilder.
GrønGas har i samarbejde med de 13 leverandører af halm besluttet, at frigive de omkring 12 - 15.000 ton halm på markedet. Halmen skal bruges i landbruget i stedet.
- Vi kan se på høsten i år, at der er opstået et akut behov for halmen i husdyrproduktionen i form af strøelse og foder til dyrene. Derfor vil vi gerne hjælpe landmændene så meget, som vi kan. Blandt andet ved at bruge alternative energikilder til at opvarme anlæggets kedel, siger adm. direktør i GrønGas, Jens Peter Lunden.
Derfor har GrønGas investeret i en justering af anlægget, så det er muligt at bruge andet end halm som brændsel. Blandt andet frugtkød fra oliven, som har været brugt i produktionen af olivenolie. jl
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.