Sport

Grønning ude i længere tid

Efterårssæsonen formentlig forbi for ung angriber

Sebastian Grønning er formentlig ude i resten af efteråret. Arkivfoto: Bente Poder
Sebastian Grønning er formentlig ude i resten af efteråret. Arkivfoto: Bente Poder

AALBORG: AaB må som frygtet undvære angriberen Sebastian Grønning i længere tid. Klubben har fået svar på en scanning, og det er ledbåndet i den ene ankel, der er revet over. Sebastian Grønning har fået spilletid i 10 af 12 kampe i denne sæson.

- Derfor skal han gå med en skinne i seks uger, og først derefter kan han for alvor begynde genoptræningen. Så det kunne meget nemt holde ham ude i resten af efterårssæsonen, siger træner Lars Søndergaard, der onsdag trænede truppen på Bangsbo Frejas baner.

Her kunne han også konstatere, at et par spillere er på skånekost efter nederlaget mod SønderjyskE i weekenden. Men både Kasper Pedersen, Marko Meilinger og Casper Sloth bør være klar til at indgå i træningen igen fra mandag.

Der er dog også positive nyheder i AaB-truppen.

Mandag bør der være comeback på træningsbanen til Jakob Ahlmann, der har været ude i en længere periode med en forstærkning.

- Meldingen er, at han er helt klar til at indgå i træningen igen fra mandag. Med Thomas Enevoldsen er der lidt mere tvivl, da hans skade er i lysken. Han kan have det helt godt den ene dag, hvor han ikke mærker noget til det, men næste da kan der så være smerter igen. Han skal igennem lægetjek torsdag, og så har vi en bedre idé om, hvor vi står, siger Lars Søndergaard.

Gå til relaterede emner

Forsiden