Grøns AMU center i nyt samarbejde
Grøns Transport Uddannelser er gået i samarbejde med VUC & hf Nordjylland
SÆBY: Stigende krav til blandt andet ansattes dansk- og matematikfærdigheder har nu fået Grøns Transport Uddannelser til at gå i samarbejde med VUC & hf Nordjylland.
Det skal fremtidssikre erhvervslivet i bl.a. Sæby.
- På Grøns efteruddannelser har vi - hos nogle af vores kursister - set et stigende behov for kompetenceløfte. Mange har brug for at få genopfrisket de basale dansk- og matematikfærdigheder før eller under en AMU-uddannelse. Derfor har vi startet samarbejdet med VUC, siger Karsten Trend Poulsen, der er direktør for Grøns Transport Uddannelser i Sæby.
Virksomheder opkvalificerer ansatte via efteruddannelser, og det sætter nye krav til medarbejderne. Behov for alment fagligt kompetenceløft er nu på dagsordenen hos Grøns, og VUC har erfaring med at løfte opgaven.
- Vi har før været lokalt forankret i Sæby og som uddannelsesinstitution bestræber vi os på at være dér, hvor der er brug for os. Vi skal ud i lokalområderne og dække hele kommunen. Både Grøns og VUC er med i VEU-samarbejdet, og dér kan vi hjælpe hinanden med arbejdsmarkedsuddannelser, erhvervsuddannelser og VUC’s uddannelser, siger Tommy Sylvest, der er afdelingsforstander for VUC & hf Nordjylland i Frederikshavn.
Undervisningen favner bredt, og den er tilrettelagt efter virksomhedernes behov. Dét behov finder man ud af gennem en test af de basale læse-, stave-, skrive- og matematikfærdigheder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.